Spring til indhold

Supercykelstier

Visionen for supercykelstierne i Odense er, at det er en oplevelsesrig, effektiv og sikker cykelrute. Cyklisternes Bys hovedfokus er at skabe fremkommelighed og tryghed i et samlet ruteforløb, både rundt i Odense og på tværs af byen og ud til nabokommunerne.

Billede af supercykelsti nettet i Odense Kommune.
Billede af supercykelsti nettet i Odense Kommune.

Supercykelstier i Odense

Supercykelstiernes fremkommelighed er styrket med stibroer og tunneller ved mange af de krydsninger, der er langs stierne, og alle steder er stierne så brede som byrummet tillader det, så der er plads til både de hurtigste cyklister og de cyklister, der gerne vil nyde omgivelserne i et lidt langsommere tempo.

 

Med tiden skal der være op til 13 ruter i byens supercykelstinet. Supercykelstinettet er noget som der arbejdes løbende på. Både når det gælder vedligeholdelsen af de eksisterende ruter, men også indvielsen af nye ruter. Supercykelstinettet skal skabe gode cykelruter for de mange cykelpendlere og forhåbentlig motivere andre til også at hoppe på cyklen, når de skal til arbejde og uddannelse. De gode cykelforbindelser skal være med til at fastholde Odense som en af de bedste cykelbyer i landet.

 

 

Hvad er en supercykelsti

En Supercykelsti er en cykelrute, der har lidt mere at byde på end en normal cykelsti. 

 

Supercykelstierne har:

  • Større bredde, så de er afpasset antallet af cyklister og det stigende antal ladcykler og elcykler. Dermed forbedres fremkommeligheden og sikkerheden

  • Få og korte stop

  • God belægning

  • Services som pumper, cyklistgelænder mv. undervejs

 

 

Nuværende supercykelstier

Du kan finde flere forskellige videoer af ruterne på vores Youtubekanal.

 

 

 

Kommende supercykelstier

 

Som udgangspunkt arbejdes ud fra følgende prioritering:

  • Hjallesevej/Odensevej, Centrum- Energivej v. Svendborgvej
  • Kertemindestien, Vollsmose Allé- Agedrup
  • Tunnel Rødegårdsvej under Munkerisvej

  • Ringvejen
  • Centrum-Bellinge
  • Næsbyhoved-Broby til centrum
  • Kanalvej, Stige - Gammelsø
  • Fraugde til Niels Bohrs Alle
  • Tunnel Slettensvej under Bladstrupvej
  • Nyborgvej, Ejbygade-kommunegrænsen

Fremtidige supercykelstier

På kortet øverst på siden kan du se de fremtidige supercykelstier, de er markeret med blå. Du kan desuden finde mere information om, hvornår de fremtidige strækninger bliver etableret under aktuelle projekter

 

Du kan finde mange af supercykelstierne i Odense Kommune på Stikortet 2019.

 

 

Cyklisternes By
  • Nørregade 36
  • 5000 Odense C
  • CVR-nummer: 35209115
Cyklisternes By logo