Spring til indhold

Cykelgader

På en cykelgade færdes man på cyklisternes præmisser. Der er 8 cykelgader - og flere på vej - i Odense.

 

Hvad er en cykelgade?

En cykelgade er en gade, hvor man først og fremmest må cykle - nøjagtig ligesom en gågade er en gade, hvor man først og fremmest må gå. På de fleste cykelgader må der også kører biler, men bilerne er gæster på vejen og skal køre på cyklisternes betingelser. På en cykelgade må cyklisterne køre i hele vejbanens bredde, så de har god plads til at cykle sammen og mulighed for at komme hurtigt frem. Bilerne skal blive bagved cyklerne og køre i cyklisternes tempo. 

 

Reglerne på en cykelgade

  • Kørebanen er reserveret til cykler og små knallerter.
  • Andre køretøjer må køre i gaden, hvis dette fremgår af en undertavle til cykelgadeskiltet, fx en tavle med teksten ’Kørsel tilladt’.
  • Kørsel i cykelgader skal ske med en hastighed svarende til hastighed for cyklister, som regel under 30 km/t.
  • De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden.
  • Kørende må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.
  • Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.

Odenses cykelgader er markeret med ekstra store cyklist-symboler på vejbanerne for at understrege cyklisternes fortrinsret.

 

Odense har otte cykelgader p.t.:

  • På Rødegårdsvej på strækningen fra Nyborgvej til Reventlowsvej.
  • På Rødegårdsvej på strækningen mellem Stærmosegårdsvej og Niels Bohrs Allé.
  • På den sydlige del af Klaregade ned til Hunderupvej ved Nonnebakken.
  • På Klaregade
  • På Klingenberg
  • På Sankt Knuds Kirkestræde
  • På Christine Løvmands Vej
  • På Bøgeskovvej

By- og Kulturforvaltningen