Spring til indhold

Rap i Trafikken

Som en del af projektet Cykelglad Børnehus har Cyklisternes By den årligt tilbagevendende kampagne: Rap i Trafikken.

Cykelglade børnehuse

I Kampagnen Rap i trafikken, kommer Cyklisternes Bys cykelmaskot Cykel Anton på besøg og deler klistermærker ud til børnene i børnehuse. Rap i trafikken er en simpel kampagne med en plakat og klistermærker, hvor vi håber, forældrene vil sætte en sticker ud for dagens transportmiddel hver morgen i 4 uger. Kampagnen foregår i uge 18-21 i 2019.

 

Rap i Trafikken 2019

Kampagnen har kørt i 37 cykelglade børnehuse med børn i alderen 0-6 år i maj 2019. Vi har optalt samlet 15.394 klistermærker på plakaterne og beregnet, at der i gennemsnit pr. dag har deltaget 810 odenseanske familier i kampagnen ved at sætte et gult klistermærke på en Rap i trafikken plakat. Det synes vi er ret godt gået over en 4 ugers periode.

 

Vindere fra 2019

Vinderen er det børnehus, som har haft størst andel af børnene til at deltage i kampagnen. Deltagerandelen varierer fra vinderbørnehuset med over 80% af alle børnene, som har deltaget til børnehuse, hvor under 20% har deltaget. Og i Rap i trafikken 2019 er det børnehuset Viben i Institution Holluf Pile – Tingkjær, der har vundet.

Børnehuset Viben har nemlig den højeste deltagerandel med 83% af børnene, som i gennemsnit har deltaget dagligt i kampagnen. Skarpt forfulgt af Skovløkken børnehus, som kom ind på en flot 2. plads.

Tillykke til børnehuset Viben, som er dette års vinder og vinder cykelpræmier (cykler eller lignende) og kagemand til børnehuset.

 

7 børnehuse valgte også at køre kampagnen blandt personalet. Og her trukket lod blandt de børnehuse med størst deltagerandel blandt personalet. Vinderen er Rulkedalen børnehus – som vinder en kagemand. 

 

 

 

Cyklisternes By
  • Nørregade 36
  • 5000 Odense C
  • CVR-nummer: 35209115
Cyklisternes By logo