Om Cyklisternes By

Cyklisternes By er placeret i By- og Kulturforvaltningen i Odense, og arbejdet med cyklisme tager sit afsæt i Odense Kommunes handlingsplan for mobilitet og byrum 2017-2024, som mange af de aktuelle projekter er en del af.

Cyklisternes By arbejder aktivt på at gøre cykelturen til et fast og ikke mindst positivt element i hverdagen. Den daglige tur på cykel skulle gerne være et pusterum i en ofte travl hverdag og altså ikke udelukkende et spørgsmål om at komme fra A til B.

Cyklisternes By går ikke ind for løftede pegefingre, men at det skal være sjovt og attraktivt at cykle i Odense.


Lidt historie...

Odense har i mange år været Cyklisternes By og toneangivende i arbejdet med cyklisme. Folk lige fra USA til Kina kommer forbi Odense for at lade sig inspirere af de ting, der sker i byen. I perioden 1999-2002 var Odense Danmarks nationale cykelby og har siden taget navneforandring til Cyklisternes By. Og så var Odense faktisk også den by i Danmark, der fik den første cykelsti, som daterer sig helt tilbage til 1890 - det kan du læse mere om lige her